Furnism handler om at gøre op med det traditionelle og turde udfordre de traditionelle produktionsmåder og tanker. Manden bag Furnism hedder Søren Brøste og han sætter netop nu nye standarder for bæredygtig møbelproduktion. Søren er en “Design Thinker”.
Således bliver træet til møblerne taget fra gamle huse i Shanghai, hvor elmetræet har været brugt til husbyggeri i flere hundrede år. Søren får udvalgt de bedste materialer og via lokal produktion laver han fine designmøbler som således daterer flere hundrede år tilbage. Produktionen har været undervejs i mere end 2 år.
Blandt hans øvrige ambitiøse projekter findes også et unikt samarbejde med Bjørn Nørgaard omkring produktion af en stearinlys skulpturserie samt en ny serie sammen med en hollandsk kunstner omkring stoleserie af brugte træklodser fra børnelegetøj.
