Mosvægge til virksomheder. Køb mosplader til grønne vægge med el uden logo

1.395,00

Mosvægge - mosplader til store mosvægge. 2RETHINK importerer mosplader / mospaneler til design af store grønne mosvægge som kan leveres med og uden logo. Produktet her er udelukkende tiltænkt virksomheder, butikker og andre erhversdrivende. (Prisen er her uden logo). Sæt 60x60 cm. eller 120x60 cm. plader med mos op på væggen og få en smuk grøn væg som ikke kræver nogen form for vedligehold, vandning mm. 2RETHINK får mosset fra et stort hollandsk firma som leverer til det meste af Europa. 

Mosset er fæstet på et eco-board, en slags spånplade blot af kokosnød skal rester. Mosset er af typen rensdyrmos som er en form for lav som vokser typisk i sandede områder. Mosset høstes selektivt således at mosrødderne kan nå at danne ny mos så det høstes som eks. FSC certificeret træ. Mosset indfarves og er stedsegrønt. 

Plademål : 60 x 60 el 120 x 60 cm. Tykkelse på mos ca. 45-50 mm. Plade 12 mm. Total ca. 60-75 mm. Pladen er uden kantramme da de er beregnet til at støde til andre plader så man kan lave en stor væg. 

Produktion og leveringstid : ca. 20-30 dage. Produceres i Holland. 

B2B produkt. Dette produkt er ikke umiddelbart egnet til privatkunder. Da skal man kigge mere på mosbillederne med ramme som leveres i papkasse. Eks. er der ingen ramme på disse plader mv. 

Vedligehold : Mosset kræver ingen vanding da det er indfarvet med en speciel frugtfarve som holder mosset grønt. Vær forsigtig med at røre for meget ved det. Mosset kan smitte af og man bør ikke placere det steder hvor det kommer for tæt på folk der går forbi, får lyst til at pille ved det mv. Mos er ikke et produkt til områder med eks. børn. 

Indeklima : Hjælper noget til at sikre bedre akustik og et grønnere inspirerende miljø, men mosset er høstet / dødt og bidrager ikke til at recirkulere luften som eks. levende planter gør det. Om vinteren kan det fryse lidt til og tørre ud, i denne periode bør det ikke berøres. Det retter sig med højere luftfugtighed. Mos erstatter ikke en plantevæg. 

Lugt: Mosset dufter lidt spøjst de første par uger. Det er normalt og mange sammenligner det lidt med når man eks. får lagt nye linoleumsgulve mv. Vi anbefaler god udluftning de første par dage. Enkelte kan ikke lide duften ligesom enkelte ikke kan lide duften af nogle typer blomster. 

Montage. Du kan med fordel sætte mospanelerne op med alm. spånplade skruer og og skrue direkte igennem mospladen. Mosset vil skjule skruerne. Du kan naturligvis selv lege med former og tilpasse til netop dit behov ved at skære pladerne med en sav. Forsøg at undgå overgange ved at sætte op i forband eller forsigtigt rykke mossen lidt sammen der hvor 2 plader møder hinanden. Man vil kunne se overgange mellem pladerne. 

Udvalgte referencer : Aveo, Arkk Copenhagen, Niels Brock Business School, Flokk, Restaurant Viva, Restaurant Lalala, Torvet Esbjerg, Gate21, Arbejdernes Landsbank, Inqvation, Stumedia mfl. Alle er her lavet med mørk grøn mos som så belyses lysere så man kan lave effekter. Det er vores generelle anbefaling. 

Se også dette link fra Bo Bedre artikel fra privathus i Roskilde. Klik her

Fragt : Pladerne leveres på euro-palle. Almindeligvis kan der være 10 plader på en palle som vil bekoste sig til ca. 1.700,- kr. excl. moms pr. palle.  Der leveres direkte fra Holland så du skal kunne modtage og tørt opbevare en Euro palle. 

Tilbud og engrospriser : Skal du købe en løsning til en større grøn væg på mere end 10 mospaneler så kontakt venligst jens på jens@2rethink.dk og bed om et konkret tilbud / god pris på en mosvæg med rabat. 

Logo. Skal du have et logo på så kan du med fordel selvfølgelig selv kontakte et skiltefirma, men vi kan sagtens hjælpe. Ofte vil det se godt ud med hvide akryl bogstaver. Logoet kan være lidt svært at montere udenpå mosset, så skriv gerne en mail og lad os forklare processen og give pris på det. 



Næste side Forrige

Populære produkter