Der sker ting og sager på Amager | 2rethink furniture

Der sker ting og sager på Amager

May 19, 2014

http://www.youtube.com/watch?v=qCftjn3EUls Det er nogle måneder siden jeg mødte Kasper og Anders - derude på Amager. Jeg var stødt på dem på Designtrade og var blevet mere end nysgerrig på deres set-up. En kold vinterdag satte jeg dem i stævne og hørte deres historie. En historie om unge mænd der trodser branchen, trodser de mange snakke om at der ikke er jobs. Trodser den lidt negative stemning der åbenbart florerer i branchen - for der er da ingen jobs til "møbeldrenge" når alle arbejdspladserne flytter til Kina eller Øst Europa. Anders og Kasper har taget høvlen i egen hånd og designer, producerer og leverer - og ja sælger - men de kunne sælge mere og det skal du være med til at aktivere. For de kan lave det meste du skal bare lige lære dem at kende. Men start med Amager kollektionen, den er super fin. Se video, mærk stemningen og kontakt mig for en dialog om kontraktpriser og hvordan du får Guld & Løvenholdt´s fine design med i dit kommende projekt.